EFTERFØDSEL

INFO

Alle hold varer 60 min.

Hos os kan du trygt starte med at træne efter din fødsel og der er plads til at amme, pusle og drikke en kop kaffe før og efter træning.

Undervisere: Lena Vorgaard og Marie Louise Nathan

EFTERFØDSEL

Fysmo Efterfødselstræning er for dig der ønsker at gå på et lille hold med kun 6 pladser og vi lægger vægt på fysioterapeutisk korrekt genoptræning efter din fødsel.

Vi arbejder effektivt med alle de klassiske problemområder – bækkenbund, mave-, ryg- og baldemuskulatur. Undervisningen tager højde for individuelle behov; tidligere skader, rectus diastase og ar fra kejsersnit.

Efterfødsel Begynder er for dig der lige har født eller skal i gang for første gang efter fødslen. Begynder holdet starter tirsdag 2.10 kl. 9.30 – 10.30 og forløbet er 8 uger.

Efterfødsel Øvet er for dig der har gået på hold 1 eller trænet et andet sted. Du skal kunne aktivere din bækkenbund og ønske mere intensitet. Vi vil træne hårdt og effektivt, men stadig med fokus på din bækkenbund, åndedræt og core muskulatur. Øvet holdet starter fredag 5.10 kl. 9.30 – 10.30 og forløbet er 8 uger.

NYT! Barsels Bootcamp – Kost, styrke & stabilitet. Holdet er for dig der ønsker mere energi i din barselstid. Du er måske nede på søvn og vælger ofte nemme og hurtige løsninger når det gælder dine måltider. På Fysmo’s nye Barsels Bootcamp får du udleveret nemme og sunde opskrifter. Du får også vejledning i gode råvarer der skaber mere balance i en stresset tid. Du får træning med fokus på styrke og stabilitet 2 gange om ugen, så du bliver stærk igen efter fødslen. Du bliver testet før og efter, så du kan se dine resultater sort på hvidt og bootcampen er inkl. 30 min. massage/behandling under forløbet. Vi starter mandag den 1. oktober og træner hver mandag (10-11.15) og torsdag (10.45-12) i 6 uger – dog ingen træning i uge 42.

Vi ser helst at du starter på Begynder efterfulgt af vores Øvet hold eller Bootcamp. Har du tidligere trænet et andet sted, så skriv gerne en mail inden du booker din plads. Vi guider dig dermed til det rigtige hold.

Vil du gerne med på vores Barsels Bootcamp, men har du ikke tidligere deltaget på vores efterfødselshold, så anbefaler vi workshoppen Det fantastiske åndedræt eller Få styr på mavemusklerne inden start.

Vi opretter hold med min. 4 tilmeldinger – ellers tillader vi at annullere holdet.

BESTIL DIN PLADS!

Efterfødselstræningen hos FYSMO tager udgangspunkt i Pilatesprincipper. Vi arbejder for at få din krop til genvinde sin gamle form, kickstarte din mavemuskler – og vigtigst af alt, få styr på bækkenbunden.

Træningen varer ca. 60 min. og der er tid og plads til at du kan amme og skifte dit barn på klinikken før, under og efter træning.

Undervisningen tilrettelægges omkring dig og din situation, derfor har vi kun små hold med max 7 deltagere.

Har du haft en kompliceret fødsel eller et barn med særlige behov, bør du sende os en mail til info@fysmo.dk inden holdstart.

Er I en mødregruppe der ønsker at komme i gang med at træne sammen, så har vi forskellige løsninger til jer.

Kontakt os gerne her …

Share This