Covid-19

Opdatering vedr. Covid-19 restriktioner, 25.10.2020

Vi er lykkelige over, at du har valgt at træne og blive behandlet hos os – det sætter vi stor pris på.

Fra den 26. oktober 2020 rykker vi alle vores træningshold tilbage i de nyrenoverede lokaler på Kong Oscars Gade 1. Fra den 2. november gælder det alle fysioterapibehandlinger.

Selvom hele renoveringen ikke er 100% færdig, primært er det vores kælderareal der mangler, så er vi taknemmelige over, at vi nu har mere plads, højere til loftet og alt føles nyt og dejligt.

Generelt i forhold til Covid-19

  • Hold dig løbende opdateret via Sundhedsstyrelsens generelle retningslinjer
  • Har du symptomer på sygdom, så aflyser du din tid eller bliver væk fra din holdtræning. Vi tillader os at sende dig hjem, hvis vi vurderer, at du udgør smitterisiko.
  • Der er krav om mundbind, når du ankommer og når du færdes på klinikken, samt venter i venteværelset.
  • Du skal desinficere dine hænder ved ankomst til klinikken og røre ved mindst muligt, når du er i huset. Vi anbefaler, at du også desinficeret dine hænder, når du forlader Fysmo.

 

Fysioterapibehandling og Personlig Træning

  • Du behøver ikke at benytte mundbind til din behandling, medmindre der er mindre end 1 meters afstand mellem dig og din behandler ansigt til ansigt i længere tid.
  • Din behandler benytter mundbind under hele din behandling.
  • Vi desinficerer briks, stole, overflader og dørhåndtag efter hver behandling og skifter lagner/pudebetræk. Ønsker du at benytte dit eget lagen, så medbring venligst.

 

Holdtræning

  • Vi er maksimalt 8 deltagere på hvert hold + 1 instruktør.
  • Du behøver ikke at benytte mundbind, når du er i træningssalen og holdet er i gang.
  • Du er velkommen til at medbringe din egen måtte og evt. udstyr til din holdtræning.
  • Benytter du klinikkens træningsudstyr, så bedes du desinficere det efter timen. Din instruktør guider dig efter endt træning.
  • Vi holder behørig afstand til hinanden.
  • Vi lufter ud mellem hvert hold og desinficerer håndtag og overflader. Derfor er det vigtigt, at du ikke går ind i træningssalen, før vi kalder holdet ind.
  • Kom gerne omklædt og kun få minutter før din træning starter. På den måde undgår vi, at der er for mange samlet på ét sted.

 

Bliver du syg og testet positiv for Covid-19, så bedes du kontakte os på info@fysmo.dk med det samme. Vi vurderer derefter situationen og tager kontakt til de nødvendige personer.

Selvom der er mange bekymringer, restriktioner og krav, så glæder vi os alle til at træne hele efteråret og vinteren.

 

 

Pas på dig selv og hinanden – og lad fornuften spille en vigtig rolle i denne tid.

Share This